De pæneste af Danmarks halve million malkekøer mødes hvert år i Herning. På Landsskuet konkurrerer kvægavlere fra hele landet nemlig om point og ærespræmier samt den laurbærkrans, der i sidste ende hænges om halsen på Danmarks Smukkeste Malkeko.

Danske forbrugere har i dag adgang til næsten 100 forskellige mælketyper. Mælkehylderne med kun sød, let og skummet er for længst erstattet med et væld af valgmuligheder. Det kan være mælk fra Jersey-køer, mælk fra køer, der har gået på græs, eller noget helt tredje.

LandTV indleder det nye år med et tilbageblik på det forgangne år. Det sker i programmet ”Glimt fra landet 2011”, der byder på et gensyn med en række af udsendelserne fra 2011

Svinekød kan hurtigt blive til meget andet end flæskesteg og frikadeller. Det beviste en flok ambitiøse kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby, da de fik til opgave at lave nye gourmet-retter med grisen. Vel at mærke retter, som almindelige forbrugere også selv kan lave hjemme i køkkenet på under tre kvarter.

Oste fra danske mejerier har i årevis været blandt kronjuvelerne i Danmarks fødevareproduktion. De sælges og høster hæder over hele verden.

En fælles produktion af lokale fødevarer kan udvikle og synliggøre en landsby. Det er Rødding, vest for Skive, et godt eksempel på.

Årets majshøst fra 11.000 hektar i Sønderjylland er ikke gemt som foder til malkekøer og slagtesvin. Majsen ender i stedet direkte i biogasanlæg syd for grænsen, hvor de tyske landmænd i stigende grad er i gang med at leje jord i Danmark til bio-majs.

Dansk vin opfattes fortsat af mange som en kuriositet, selv om Danmark i mere end ti år har været EU-godkendt som vinproducerende land.

Malkekoen skal hver dag spise 60 kilo grønt græs, for at vi kan få hvid mælk på morgenbordet.

To unge brødre er i gang med at bygge en på flere måder usædvanlig kvægstald i Hanning ved Skjern.

Kartoffelhøsten er i fuld gang netop nu. Og det er ikke kun optagningen i regn og ælte, der er en udfordring for kartoffelavlerne.

Der var hædrende omtale til LandTV og en flot andenplads i tv-konkurrencen, da alverdens fødevare- og landbrugsjournalister mødtes til verdenskongres i Canada.

Erhvervsliv på landet kan være andet end fødevare- og energi-produktion. I og omkring landbruget spirer der således en række forsøg på at tjene penge på oplevelser.

Rytmen på en gård med malkekøer er som regel lagt an på en nogenlunde jævn mælkeproduktion hen over året. Derfor kælver køerne året rundt. Sådan er det ikke hos Søren Madsen i Køng på Sydsjælland. Inspireret af udlandsophold på blandt andet New Zealand har han siden 1998 praktiseret sæson-kælvning, hvor alle jerseykøer på gården får kalv inden for seks uger om sommeren.

Forbrugernes kendskab til hverdagen på et landbrug er i dag så lille, at et gårdbesøg har fået samme værdi som en turistattraktion.

Danske landmænd afliver hvert år mere end 28.000 jerseytyrekalve allerede få timer efter fødslen. Det kan ikke betale sig at fede dem op til slagtning.

Dyrskuets fornemmeste scene er den store ring. Her præsenteres og bedømmes dyrene, før rosetter, ærepræmier og mavebælter sættes på præmiedyrene. I LandTV’s dyrskueserie følger vi en dag i ringen for Peter Weinkouff Pedersen og Camilla Eskerod Kristensen på Hjørring Dyrskue.

Det moderne dyrskue er både konkurrence, show og formidling til forbrugerne. Blandingen mødte LandTV på Det Fynske Dyrskue i Odense, hvor familien Iversen havde en rolle at spille i det hele.

Det er meget små marginaler, der afgør, hvilke køer, der bliver kåret som de allerbedste på sommerens dyrskuer. Dét oplevede publikum på Roskilde Dyrskue, hvor LandTV havde valgt at følge familien Stenbek fra Næstved-egnen.

Dyrskuer har ikke længere den samme betydning for kvægavlen, men det er fortsat festdage for mange landmænd, når staldens bedste dyr trækkes ind i dyrskueringen for at deltage i konkurrencerne mod andre kvægavlere.

Den røde, danske malkeko er ikke længere så rød, som den har været. Gennem de seneste årtier er den tidligere national-ko krydset med flere andre røde kvægracer og har derfor ofte hvide aftegninger.

Det er dyrskuetid. Rundt om i hele landet er landmænd derfor i gang med at udpege de allerbedste køer til dyreudstillingerne, som er kernen i et dyrskue.

Selv om landmanden i dag selv foretager en del af behandlingen, når et dyr bliver sygt, så er dyrlægen fortsat en vigtig samarbejdspartner, der jævnligt kommer på besøg på gården.

Der bliver stadigt færre gårde, hvor der produceres mælk. Det giver en større afstand mellem malkekoen og forbrugeren med risiko for, at forståelsen af hvor mælken i kartonen egentlig kommer fra går tabt.

Livet som dansk malkeko har ændret sig markant de seneste 20 år. Fra at stå bundet i rækker er langt de fleste malkekøer i dag løsgående i store, moderne stalde. Med typisk over 100 køer i stalden kan det være svært at holde øje med det enkelte dyr.

Der er travlt i de danske skove. To kolde vintre i træk har krævet masser af træflis til opvarmning, og trævirksomhederne har igen brug for tømmer efter en finanskrise, der satte alt i stå.

Det er forår, og ude på landet er lugten af gylle et sikkert tegn på, at landmændene er i gang med forårsarbejdet. Gyllelugten er dog gennem miljøkrav og udvikling af ny teknologi gjort mere tålelig de seneste år.

Champignon er en af de grøntsager, som vi i dag hovedsagligt importerer fra udlandet. Tre tilbageblevne svampe-gartnerier holder dog ved endnu og leverer en femtedel af danskernes forbrug af champignon.

Danske forskere er takket være grise på sporet af behandling og forebyggelse af folkesygdomme som Alzheimers, kræft og psoriasis. Det første gennembrud var i 2007, da syv helt ens smågrise blev født med et indbygget gen for den arvelige og uhelbredelige sygdom Alzheimers.

Danmarks 250 dambrug har skiftet rolle fra miljøskurk til miljøhelt. Det sker gennem en omlægning fra traditionelle dambrug til såkaldte recirkuleringsanlæg eller økologiske dambrug.

Kan 25.400 høns bo godt under samme tag? Det ser sådan ud i en nybygget stald hos familien Rauff Hansen i Stoholm mellem Viborg og Skive.

Grise ligner mennesket så meget, at de kan være med til at afsløre årsagerne til alvorlige sygdomme som Alzheimers og psoriasis. Forskere i lægemiddelverdenen har derfor i de seneste årtier i stigende grad brugt grise i deres undersøgelser.

Danmark er kendt i hele verden for sit svinekød af en høj, ensartet kvalitet. Det gode grisekød er resultatet af et målrettet avlsarbejde med krydsning af tre svineracer, der har sikret danske landmænd et forspring på 10-15 år i forhold til konkurrenterne.

Minkskind risikerer at blive både farvet og barberet, inden de ender på modellerne, som viser den nyeste mode frem på catwalk’en. Men pelsdyravlerne kan også begejstre verdenskendte designere, når de vælger at fremavle en ny type skind, som modebranchen ikke har set før.

Energipil er en hurtigvoksende afgrøde, som i disse år sender sine lange rødder ned i stadigt større marker. På få år er det samlede areal vokset til 4000 hektar.